Familiesager

Rådgivningsforløb

Oplever du udfordringer i samarbejdet med kommunen eller manglende klarhed i din sag?
Når sagsgange trækker ud, frister overskrides, eller centrale oplysninger ikke inddrages, kan det være vanskeligt at sikre, at barnets behov bliver korrekt belyst og imødekommet.

For mange familier bliver processen med kommunen en belastende og uoverskuelig opgave, hvor fokus flyttes fra barnet til systemet.

Faglig støtte i komplekse børnesager

Forældre til børn i mistrivsel står ofte med et omfattende ansvar, der indebærer både koordinering, dokumentation og dialog med myndigheder.
Særligt sager, der omhandler børnefaglige undersøgelser, underretninger, partshøringer og afdækninger, stiller høje krav til faglig indsigt og præcision.

Når ansvaret for disse processer hviler alene på forældrene, kan det medføre betydelig belastning og usikkerhed – samtidig med at kommunens sagsbehandling fortsætter.

Et målrettet rådgivningsforløb hos specialrådgivning

Mit rådgivningsforløb er tilrettelagt med fokus på høj faglig kvalitet, overblik og tryghed gennem hele sagsforløbet.
Du får en erfaren rådgiver, der understøtter din sag og bidrager til et sagligt og konstruktivt samarbejde med kommunen, med barnets tarv som omdrejningspunkt.

Et rådgivningsforløb kan blandt andet omfatte:

  • Faglig rådgivning om dine rettigheder og pligter efter Barnets Lov

  • Gennemgang og sparring i sager om børnefaglige undersøgelser, underretninger og partshøringer

  • Støtte i forbindelse med afdækninger og vurdering af barnets behov og funktionsniveau

  • Rådgivning om og kvalificering af indsatser iværksat efter § 32 i Barnets Lov

  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af skriftligt materiale til kommunen, herunder ansøgninger, bemærkninger og høringssvar

  • Faglig vurdering af kommunale afgørelser med fokus på lovmedholdelighed, dokumentation og begrundelse